Aug 18 2007
Sutterne væk
I dag har jeg været ude i Toys “R” Us for at sælge mine sutter – jeg fik lov til at vælge noget legetøj af min mor og far og så skulle jeg betale med sutterne ved kassen. Jeg fik en lyserød mobil telefon og et stort tegnebræt hvor jeg kan tegne med kridt og whiteboard tusser.
I eftermiddag skal jeg sove eftermiddagslur hjemme uden sut for første gang og i aften… ja det bliver også kun med nusseklud.
Opdatering:
- Lørdag: Eftermiddagsluren blev ikke noget da jeg ikke ville sove uden sut
- Lørdag: Da jeg skulle i seng om aftenen var jeg så ked af at det endte med at jeg måtte falde i søvn på mors mave.
- Søndag: Eftermiddagsluren på vej hjem fra zoologisk have gik fint uden sut.
- Søndag:Jeg faldt først i søvn lidt over kl. 22.00 forinden havde jeg været ked af det. Jeg gik ind til mor og far omkring kl. 01.40. Jeg sagde at jeg også havde ondt i maven. Det endte med at far måtte sove i gæsteværelset da han skulle op kl. 05.00 (det kom han dog ikke)
No responses yet
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.
