Apr 15 2006

Profile Image of Christian

Påskeferie ved Asserbo

Posted at 00:30 under Cecilie

I påsken lejede mine forældre og jeg et lækkert sommerhus ved Asserbo i Nordsjælland (nær Gilleleje). Huset lå forenden af en blind vej lige op til skoven og der var både spa-bad, sauna og solarium – vi brugte dog kun spa-badet men det var tilgengæld også rigtigt sjovt.

Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie

Vi ankom til sommerhuset lørdag den 8. april omkring ved 16.30 tiden og omkring klokken 17.30 kom Michael, Tina og Alexander. Vi skulle passe Alexander fra lørdag til søndag og det havde vi alle glædet os meget til. Alexander og jeg nåede dog kun at lege et par timer før vi gik omkuld. Søndag kom Michael og Tina og vi gik en lang tur i skoven og endte nede ved vandet inden vi vendte om, om aftenen hyggede vi os med god mad og drikke.

Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie

I løbet af ugen fik vi rigtigt slappet af og vi fik gået mange ture i skoven, en af dagene kørte vi til Gilleleje herefter til Hornbæk og vi sluttede i Helsingør. På tilbagevejen stoppede vi på havnen i Gilleleje og købte frisk fisk, det smagte rigtigt godt.

Torsdag var vi i Allerød til fødselsdag hos Tina og fredag kom Michael, Tina og Alexander op og besøgte os igen – vi tog på en “besøgsgård” som lå nær ved sommerhuset. Det var rigtigt sjovt at se alle dyrerne, der var grise, køer, duer, kalkuner, ænder, gæs, heste, geder, vædere, får, lam, hunde, katte, kaniner og mange andre og man måtte røre og kæle med dem alle – det var rigtigt sjovt.

Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie Paaske ferie

Lørdagen kom hvilket betød vi skulle hjem igen, men inden da skulle huset gøres rent og ved i hvad… mens mor og far sov længe så var det mig der måtte stå tidligt op og støvsuge.

Paaske ferie

Det var alt for denne omgang.
Knus Cecilie.

No responses yet

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.