Mar 09 2006

Profile Image of Christian

Dræn

Posted at 20:43 under Cecilie

Så blev det torsdag den 9. marts, dagen hvor jeg skulle have lagt dræn ind i begge øre – og det blev de. Det startede så småt i går aftes hvor jeg blev vækket kl. 22.00 for at få min “morgenmad” da jeg skulle faste fra kl. 0.00. Jeg sad bogstaveligt talt og sov mens jeg spiste men det gik fint.

Det blev morgen og vi stod op omkring kl. 6.30, vi legede lidt og kl. 7.10 fik jeg en beroligende pille med en skefuld yougurt. Kl. ca. 7.50 blev jeg gjort klar og efter en smuttur fordi Dorte (dagplejemor) for at hente en flisdragt så var vi hos ørelægen kl. ca. 8.05.

Der var en lille dreng med hans mor i forvejen og han skulle ind før mig. Før jeg vidste af det var det min tur og jeg sagde pænt goddag til narkoselægen som efterfølgende gassede mig med en ubehagelig lugtende gasart som bringer mig under fuld narkose, efter et minuts tid overgav jeg mig og mine forældre forlod “operationsstuen”. Fem minuter efter blev jeg lagt ind i opvågningsværelset og der gik yderligere ca. 5 min før jeg igen vågnede. Jeg var ikke i godt humør men det var vidst en helt normal reaktion. 

Med møje og besvær fik jeg mit tøj på og hjem gik det – der skulle gå en hel time før jeg blev okay igen. Jeg fik lidt morgenmad og så opdagede min far at det blødte ud fra begge mine ører. Han ringede til ørelægen og fik at vide at det var helt normalt, hmmmm det kunne de godt have fortalt. Når men resten af dagen gik godt og jeg var i rigtigt godt humør.

One response so far

One Response to “Dræn”

  1. Alexanderon 12 Mar 2006 at 19:50 1

    Kære Cecilie, jeg synes at det er rigtigt synd for dig at du altid skal have bøvl med ørene. Jeg håber at du får det meget bedre nu. Jeg glæder mig meget til næste gang vi ses. Kærlig hilsen Alexander. PS: Hils min onkle og tante fra mig.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.