Archive for February, 2006

Feb 26 2006

Profile Image of Christian
Christian

Fastelavn i Køge

Filed under Cecilie

Så er jeg netop kommet hjem fra åbenthus- og fastelavns arrangement i Køge – min far og jeg slog katten af tønden men jeg blev desværre ikke dronning (de sagde at far ikke måtte bruge sin medbragte baseball kølle og far sagde det var derfor jeg ikke blev dronning). Når men det var meget sjovt – især også da de store børn slog bunden ud af tønden, børnene var som gribbe da de skulle nå at få  så meget slik og frugt som muligt.

Billedet af huset er et magen til det min mor og far skal bygge.

De store børn som gribbe Cecilie slår katten af tønden Billedet af hus

No responses yet

Feb 25 2006

Profile Image of Christian
Christian

Klar til fastelavn

Filed under Cecilie

Cecilie udklædt i Carebear dragtMin mor har netop været ude og købe mit fastelavnstøj (i sidste øjeblik).  Jeg skal måske ned og se “vores” prøvehus i Køge i morgen og her skulle der vidst nok være noget fastelavns sjov for børn – så jeg glæder mig til at vise min nye ”Carebear” dragt frem.

I dagplejen på mandag skal vi alle mødes udklædte og slå katten af tønden – min far har lånt mig en baseball kølle og siger at jeg nok skal blive dronning hvis jeg slår til.

Hvis I ikke lige kan se det – så er det mig på billedet :-) .

No responses yet

Feb 23 2006

Profile Image of Christian
Christian

Mellemørebetændelse

Filed under Cecilie

MellemørebetændelseJeg har været hos ørelægen i dag og han kunne konstatere at min mellemørebetændelse var væk, så pencilinen virkede endnu en gang. Da det nu var fjerde gang på lidt over tre måneder siger han at jeg skal have lagt dræn i begge mine øre.

Så torsdag den 9. marts skal jeg under fuld narkose og have dem indsat, det er heldigvis en simpel operation og den tager under 30 minutter.

No responses yet

Feb 19 2006

Profile Image of Christian
Christian

Mit nye regntøj og seje gummistøvler

Filed under Cecilie

Her til aften har jeg prøvet mit nye regntøj og mine seje gummistøvler. Jeg øver mig i at gå i støvlerne, men jeg kan altså bedre lide mine sutsko :-)

IMG_7445.JPG

No responses yet

Feb 19 2006

Profile Image of Christian
Christian

Til fødselsdag i Allerød

Filed under Cecilie

I denne weekend har vi været oppe og besøge min fætter, onkel og tante i Allerød. Lørdag holdte onkel fødselsdag og vi fik rigtig god mad. Søndag var vi ude og “lege” i sneen – det var første gang Alexander og jeg havde gummistøvler på og vi var ikke glade for at bevæge os i dem. Alexander overvandt dog sin frygt og travede til sidst lystigt derudad – jeg selv gad overhovedet ikke bevæge mig selvom min mor og far ivrigt prøvede at få mig til at gå.

Alexander ude og trave Ude i det fri Nu gider jeg ikke mere

No responses yet

Feb 13 2006

Profile Image of Christian
Christian

Besøg på den lille ø …. Orø

Filed under Cecilie

Elizabeth & VictoriaI dag har jeg været på Orø med min mor og besøge mine to veninder Elizabeth og Victoria. Vi hyggede os som sædvanligt men jeg fik sovet så meget i løbet af dagen, at jeg her til aften har holdt min mor og far travlt beskæftiget med at få mig i seng.

Men jeg sover heldigvis sødt nu – godnat.

No responses yet

Feb 05 2006

Profile Image of Christian
Christian

Hurraaa for min 1-års fødselsdag

Filed under Cecilie

Hej allesammen,

Så blev det min tur til at holde min første fødselsdag. Lørdag den 4. februar blev jeg 1 år. I kan tro jeg fik en masse legetøj, gavepapir (det var det sjoveste) og tøj.

Om søndagen (d. 5/2) havde jeg inviteret min mors mødregruppe i kan se alle billederne her.

1-års fødselsdag Gaver

P.S. Jeg ser lidt klat-øjet ud fordi jeg har øjenbetændelse.
Knus Cecilie

No responses yet